-E. Bæredygtighedscertificering2018-05-23T10:51:20+00:00

Bæredygtighedscertificering

Her kan i se vores bæredygtighedscertificering

Bæredygtighedscertificering

Lad os hjælpe dig med at certificere din biogas

Biogasanlæg, som ønsker at levere bæredygtighedscertificeret biogas, skal kunne leve op til høje dokumentationskrav. Med bæredygtighedscertifikat kan man opnå en højere pris for sin biogas. BioManS arbejder i øjeblikket på at kunne udbyde denne service.

Få et godt tilbud

Kontakt os for at høre mere og få et godt tilbud.

Fordele ved bæredygtighedscertificering

Når biogas bliver bæredygtighedscertificeret, kan den anvendes som brændstof i transportsektoren. Dette er eftertragtet, da brændstofferne skal leve op til iblandingskrav, som foreskriver at de fossile brændstoffer skal blandes med bæredygtige brændstoffer. Dermed kan der opnås en højere pris for biogassen.

VE-direktivet

For at opnå bæredygtighedscertificering, skal biogasproduktionen leve op til VE-direktivet. Dette direktiv foreskriver, at der skal redegøres for drivhusgasudledningen i hele biogassens livscyklus, fra mark til biogasanlæg og videre til slutbrugeren. Det vil sige, at der kræves grundig rapportering af anvendte biomasser, hvordan og hvor langt de transporteres, energiforbruget på biogasanlægget og meget mere.

Frivillige certifikatordninger

Bæredygtighedscertificeringen kan opnås igennem EU-godkendte frivillige certifikatordninger. Til dato er 19 certificeringssystemer blevet godkendt, heriblandt REDcert. Selve certificeringsprocessen bliver udført af uafhængige firmaer, kaldet certification bodies, som er godkendt af de enkelte certificeringssystemer. Disse certification bodies udfører bl.a. inspektioner for at kontrollere at den rapporterede data er korrekt.

Nødvendig rapportering

Bæredygtighedscertificeringen kræver at der skal indrapporteres en masse informationer. Der kræves fuldt overblik over emissionerne fra hver enkelte biomasse som anvendes. Bl.a. skal det rapporteres om de anvendte biomasser forårsager ændret jordbrug, hvor meget metan der lækkes fra biogasanlægget, hvor langt lastbilerne til transport af biomasserne kører og hvor meget CO2 de udleder, el og varmeforbrug på biogasanlægget, hvordan biomasserne opbevares inden de afgasses og hvad biogassen bruges til. Desuden skal der rapporteres om biomassernes mængder og tørstofprocenter, samt hvor meget gas der produceres fra de enkelte biomasser.